Medicinbestilling
Fornyelse af stærk smertestillende og nervemedicin:
Stærk smertestillende medicin samt sove- eller nervemedicin skal fornyes ved personligt fremmøde i lægeklinikken.
Der er indført skærpede retningslinjer for ordination af afhængighedsskabende og beroligende medicin. Sovemedicin, beroligende medicin og andet vanedannende medicin, som f.eks. stærk smertestillende medicin, kan kun bestilles ved personligt fremmøde og kun til kortere perioder ad gangen.
Receptfornyelse kan ikke ske pr. telefon eller via hjemmesiden, i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.
Hensigten er både på kort og lang sigt, at tidsbegrænse brugen af disse præparater, motivere til udtrapning og give mulighed for at drøfte behandlingen og de risici for afhængighed, der kan være forbundet med brugen af disse lægemidler.